KIG IND
Nørager Kultur-
og Medborgerhus

Kunstudstillinger


Kunstudstilling den 26. aug. - 18. okt. 2018
med Eva Kylov og Susanne Mechlenborg

FERNISERING:   Der er fernisering på udstillingen søndag, den 26. august  kl. 15.00.                                            
Udstillingen er åben:   Mandag kl. 10-16, tirsdag og torsdag kl. 09-12.

Billedkunstner Eva Kylov

Eva Kylov har siden 1998 arbejdet med maleri, tegning og collage. Inspirationen finder hun i naturen - især Rold Skov, Madum Sø og Kilderne i Rebild Bakker.
Eva Kylov arbejder eksperimenterende og legende med forskellige teknikker, akrylmaling og mixed media.

Naturen er et tema, som går igen i malerierne, hvor motiverne hentes blandt vilde planter og dyr, træer, vandløb og kildeudspring.

Hun siger selv: "Jeg interesserer mig for mangfoldighed og diversiteten i naturen og er optaget af det smukke i alt det undselige."

Malerier på Facebook:
https://www.facebook.com/Eva kylov-1723905494514075/
På Instagram: https://www.instagram.com/evakylov/

 



Susanne Mechlenborg
udstiller skåle, der er lavet af håndlavet papir, som hun selv fremstiller.

Skålene er smukke, lette og sarte og bliver fremstillet i forskellige størrelser.
Farverne på skålene er hovedsagelig akvarelfarver, men akryl kan også bruges.

Som papir bruger hun også akvarelpapir, som bliver limet op på gamle skiferplader. Den type vil også være med på udstillingen i Kig Ind.