KIG IND
Nørager Kultur-
og Medborgerhus

Kunstudstillinger

 


Kunstudstilling den 5. januar - 24. februar 2011
med Marianne Wikkelsø og Alice Overgaard.

Fernisering:   Der er fernisering på udstillingen onsdag den 5. januar kl. 16.00.                                    
Udstillingen er åben:   Mandag, tirsdag og torsdag kl. 14 - 16.

   
Billedkunstner Marianne Wikkelsø
Marianne Wikkelsø bor i Odder.  Hun er selvlært kunstner med en baggrund og uddannelse som dekoratør.
Det har givet hende en god forståelse af farvernes samspil og forskellige virkninger.
Hendes billeder har en utrolig dybde, der skaber helt forskellige universer og motiver.  Hun arbejder med mange lag af forskellige farver, der giver billederne en foranderlighed alt efter lyspåvirkningen.
Marianne Wikkelsø har udstillet mange steder især i Midtjylland - Vejle, Århus, Silkeborg.



 


Keramiker Alice Overgaard
Alice Overgaard bor i Suldrup i Rebild kommune.
Hun er autodidakt keramiker med eget værksted.
Hun foretrækker kunstarten keramik, men evner også pil, glas, filt, uld, tegning og malerier, så hun er en alsidig kunstner.

Hun siger selv, at hun gerne eksperimenterer og elsker at puste til fantasien og humoren.
Hun har undervist på højskoler og i SFO´er.

I Kig Ind udstiller hun spændende keramik.

Hjemmeside: www.multiunik.dk