KIG IND
Nørager Kultur-
og Medborgerhus

Kunstudstillinger


Kunstudstilling den 28. februar - 21. april 2010
med Anni Gamborg og Jette Nørregaard

Fernisering:   Der er fernisering på udstillingen søndag, den 28. februar  kl. 15.00.                                    
Udstillingen er åben:   Mandag, tirsdag og torsdag kl. 13 - 16.

Billedkunstner Anni Gamborg
Anni Gamborg er uddannet journalist og har bl.a. været 12½ år på Danmarks Radio i Aalborg, så mange nordjyder kender hendes stemme fra radioen.
I 2005 valgte hun at forlade journalistikken, og siden har hun fordybet sig i skriveprojekter og sat ord sammen til viser, monolo-ger og sketchs, der er fremført i Bornholmer-revyen, på Jomfru Ane Teatret, Vendsyssel Teater m.fl.

Senest har en række ord insisteret på at blive til billeder. Sjove titler bliver til malerier af høns i mange sammenhænge.
Anni Gamborg siger, at lærreder, pensler og farver gør hende glad, og det bekræftes tydeligt, når man ser på billeder og titler.
Resultaterne fremkalder smil og samtale, så de besøgende på udstillingen i Kig Ind har noget at glæde sig til 

Hjemmeside: www.annigamborg.dk  


"Hønsesalat" - maleri af Anni Gamborg



Papirbillede af Jette Nørregaard


Papirkunstner  Jette Nørregaard
Jette Nørregaard har galleri og værksted i Ebeltoft.
Papir - håndlavet papir er det gennemgående materiale i hendes arbejder.
Hun laver selv papiret med bomuld og abaca kombineret med organiske fibre som korn, strå, blade, tang, sand osv.
Papiret blandes med andre papirtyper, pap, bladguld, sølv og kobber. Det bliver et stærkt og fleksibelt materiale, så mulighederne er mange.

Det spændende materiale bliver brugt til både billeder, smykker, skåle, bøger og anden papirkunst.
Udstillingsgæsterne vil her stifte bekendtskab med utraditionel kunst af høj kvalitet.

Hjemmeside: www.gallerinorregaard.dk