KIG IND
Nørager Kultur-
og Medborgerhus

Kunstudstillinger


Kunstudstilling den 04. januar - 28. februar 2009
med Johanne Pallisgaard og Dorte Visby

Fernisering:   Der er fernisering på udstillingen søndag, den 04. januar kl. 15.00.                     
Udstillingen er åben:   Mandag, tirsdag og torsdag kl. 13 - 16.

Billedkunstner Johanne Pallisgaard
Johanne Pallisgaard er fra Gandrup, og hun er oprindelig skiltemaler, men har i en årrække undervist i oliemaling, akvarel og almuemaling.
I mange år var arbejdet med malerierne mest en fritidsbeskæftigelse, men senere er det mere og mere blevet en levevej, hvor hun får lov til at udtrykke sine tanker og følelser på lærred.
Hun inspireres af naturen og vejret, og motiverne skifter mellem huse og landskaber.

Udvalgte udstillinger:
Amtsgården Nordjylland - Dronninglund Sygehus - 
Dronninglund Slot - Nørhalne Kunstforening - 
Sonofon, Aalborg - Politigården i Aalborg og København - Byretten i Aalborg - Tidens Kunst, Aars.
 www.galleri-pallisgaard.dk





Keramiker Dorte Visby
Dorte Visby bor tæt på Mårup Kirke nær Lønstrup.  Hun er betaget af området omkring Lønstrup, og de voldsomme forandringer og skred fra år til år har gjort stort indtryk, idet det fortæller om naturens store kræfter.
Dorte Visby arbejder med skulpturer, vægrelieffer og unika krukker.  Hendes bopæl nær Lønstrup giver hende et særligt lys, og bl.a. tang indgår i farverne i hendes keramik.  De forskellige lag af sand og ler i skrænten er også en inspirationskilde.  En del af krukkerne rakubrændes.  

Udvalgte udstillinger:
Art in Clay, Hattfield Nordic tent, GB - Hawker Gallery, GB - Børglumkloster - Galleri kvinnelist, soloudstilling, Oslo - Dronninglund Kunstcenter - Art in Action , GB - Galleri SiO2, Groningen, Holland - Farum Kulturhus - Art Space, Worchester, GB.
www.boerglumkeramik.dk