KIG IND
Nørager Kultur-
og Medborgerhus

Kunstudstillinger


Kunstudstilling den 24. august - 24. oktober 2008
med Kurt Esting og Ellen Badstue

Fernisering:   Der er fernisering på udstillingen søndag, den 24. august kl. 15.00.
                     Den 24.08 udstiller også Grethe Lykke Refsgaard, unika smykker kl. 15 - 17. 
Udstillingen er åben:   Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 14 - 16.


Billedkunstner Poul Esting
er en landskendt kunstner, som det er lykkedes at få til Nørager.
Han er født i Vendsyssel, men er nu bosat i Stubbekøbing  på Falster.
Han debuterede som maler på Charlottenborgs Forårsudstilling 1978.
Poul Esting har deltaget i utallige separatudstillinger i bl.a. Frankrig, Tyskland, Holland, Sverige og Danmark, og hans malerier kendes fra mange store gallerier i ind- og udland.
Desuden har han deltaget i mange gruppeudstillinger på kunstmesser og kunstmuseer.  Kunstanmelder Knud Voss har skrevet en bog om Poul Esting, ligesom han er beskrevet i Weilbachs Kunstner leksikon og andre kunstbøger.
Poul Esting er inspireret af klassisk musik og jazz og skaber i sine værker en kaotisk, ofte romantisk drømmeverden.  Farverne bevæger sig fra sarthed til dynamisk styrke, ofte i overraskende toner, figurer, tegn og bogstaver på billedfladen.
Han er ener i dansk kunst - han er spontan i sine udtryk og tilhænger af den ekstreme individualisme.




Billedkunstner Ellen Badstue
bor i Aalborg.  Hun begyndte at male for 10 år siden, og hun maler primært med olie på lærred.  De sidste par år har hun ikke brugt pensel til sine malerier, men foretrækker svampe, spartel og ikke mindst fingrene.

Ellen Badstue har deltaget i mange udstillinger f.eks. på Hinnerup Rådhus, "Nørhalne viser kunst", C.W. Obels Plads i Aalborg, Info-centret, Psykiatrisk Hospital, Galleri Ødipus, Aalborg, Rådhuset i Hals, Brovst Sygehus, Brønderslev Rådhus, Galleri Baghuset i Aalborg, Skattecenter Hjørring og Galleri 14 i Farsø m.fl.

Ellen Badstue bruger sit indre univers som udgangspunkt for sine billeder.  At omsætte sine tanker og følelser i sine billeder giver hende en dejlig oplevelse af frihed og indre ro.