KIG IND
Nørager Kultur-
og Medborgerhus

Kunstudstillinger


Kunstudstilling den 25. april - 26. juni 2008
med Annette Gerlif, Kurt Kirkbak og Mette Koldkjær

Fernisering:   Der er fernisering på udstillingen fredag, den 25. april kl. 16.30.
Udstillingen er åben:   Mandag, tirsdag og torsdag kl. 14 - 16.

.
Billedkunstner Annette Gerlif
er miljøingeniør fra Aalborg Universitet fra 1999.  Siden 1985 har hun deltaget i mange kurser i både tegning, akvarel og oliemaling.  De sidste 3 år har hun gået på Aarhus Kunstakademi, Fagskolen i maleri ved Annette Olesen.
Annette Gerlif havde sin første udstilling i 2003, og derefter er det blevet til en lang række udstillinger hos kunstforeninger, virksomheder og gallerier.
Om billederne: Annette siger om sine billeder, at de afspejler ting, som hun har set - en form, en farve kombineret med hendes tanker og  drømme.  Det kan være ting, som hun holder af - glædes over, men også ting, som hun spekulerer på eller bekymres ved.  Når hun fordyber sig i arbejdet, bliver hun suget ind i motivet, og tankerne og drømmene får form og farve.   www.annettegerlif.dk
.
Billedkunstner Kurt Kirkbak
er fra Dronninglund.  Han har i 36 år været ansat hos Falck.  I sin fritid har han altid holdt meget af at tegne og udtrykke sig med penslen på et lærred, og han har nu gjort sin yndlingsbeskæftigelse til en fuldtidshobby.
Kurt har altid malet naturalistisk, og det holder han stadig fast ved.

Den nærliggende skønne natur og havet ved østkysten har givet anledning til mange skitser, og resultatet bliver senere til et vellignende maleri i hans atelier.

På det seneste har Kurt Kirkbak tilbragt mange timer med skitseblokken ved Vesterhavet, hvor han har udnyttet de specielle lysforhold.

 

Glaskunstner Mette Koldkjær
er bosat i Løkken, hvor hun også har sit værksted.  Hun er uddannet keramisk formgiver og har arbejdet med koldformet glas i 10 år.
Hun laver meget fine glasting, som f.eks. skåle, smykker, fade, billeder, lysestager og vinduesophæng. 
I Kig Ind udstilles især relieffer, der kan ophænges på væg.

Mette Koldkjær formår med sit glasarbejde at skabe rene, enkle og harmoniske linjer i et nutidigt udtryk fyldt med kontraster.  Det hele skal finde hinanden i samlet enhed.  Et sted hvor alle i fred og ro kan gå på opdagelse.
.