KIG IND
Nørager Kultur-
og Medborgerhus

Kunstudstillinger

Udstilling den 11.03.07 - 30.04.07
med Birgith S. Bisgaard og Margit Plougstrup 

Fernisering:   Der er fernisering på udstillingen søndag, den 11. marts  kl. 15.00. 
Udstillingen er åben:   Mandag, tirsdag og torsdag kl. 14 - 16 eller efter aftale.


Billedkunstneren Birgith S. Bisgaard
Birgith Bisgaard er født i København, men er nu bosat i Lindved ved Vejle.
Hun har altid haft lyst til at tegne og male og ønskede egentlig at blive designer.  Imidlertid tog hun først en sproguddannelse i tysk og engelsk fra Translatørskolen i København.  Derefter arbejdede hun og boede rundt omkring i Europa, hvor hun beskæftigede sig med salg, marketing, oversættelse og tolkning.
I de senere år har hun igen dyrket kunsten.  Hun har gået 3 semestre på Vejle Kunstskole og desuden deltaget i kortere kurser på Engelsholm.
Birgit Bisgaard har to gange deltaget i en censureret udstilling i Tørring og har desuden udstillet i bl.a. Odder, Vejle, Aars, Sønderborg, Skanderborg og Skovby.
Mine mange oplevelser med forskellige kulturer i skiftende landskaber er min store inspirationskilde, siger hun.  Hun arbejder hovedsagelig med acryl og kridt, og det er oftest mennesket, der kommer til syn i hendes billeder.
www.bib-art.dk



Keramiker og glaskunstner Margit Plougstrup
Margit Plougstrup bor i Grindsted ved Vodskov.  Hun er i 1997 uddannet som glas- og keramisk formgiver fra Seminariet for Håndværk & Design og arbejder nu med unika keramik og glas fra eget værksted.  Fra 1996 har Margit Plougstrup løbende deltaget i både separate og fælles udstillinger.  Hun er medlem af kunstnersammenslutningen LIV, Aalborg.

Arbejdet med glas og keramik.
At arbejde med glas og keramik er utrolig spændende og fascinerende, da det er levende materialer, som man kun til en vis grad kan bestemme over, siger hun. 
Det våde ler formes og bearbejdes i uger.  Leret bliver levende under mine hænder, ligesom frø, spirer og gror formen frem mellem mine hænder.   Sjælen er med i hele arbejdsprocessen og lever videre i den færdige form.  Til sidst lægges glasuren på, og hele arbejdet sættes så at sige på spil ved den afsluttende brænding.  Margit Plougstrup arbejder med stentøjsler, der fortrinsvis brændes ved 1260 grader, så skulpturerne kan stå ude i al slags vejr.
Arbejdet med ovnformet glas giver nye udtryksmuligheder.  Glassets gennemskinnelighed kombineret med form, farve og dybde fascinerer hende.   www.plougstr
upkeramik.dk