KIG IND
Nørager Kultur-
og Medborgerhus

Kunstudstillinger

....

Mona Thy – maleriudstilling den 13.08 – 20.10.2006.


Billedkunstneren Mona Thy

fra Vejle udstillede en række af sine værker i Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind i Nørager i perioden fra den 13. august til den 20. oktober 2006.

Mona Thy er uddannet på Kolding Kunsthåndværkerskole i 1981-1985.  Hun debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling i 1990 og har siden haft en lang række udstillinger på gallerier, kunstforeninger og offentlige institutioner.  Hun har også deltaget i flere censurerede udstillinger.

Mona Thy henter inspiration på rejser i Asien og Afrika, og i sine billeder bearbejder hun sin dybe facination af antikke krukker, ikoner, ornamentik og mosaik på en meget personlig måde.  Hun foretrækker at male akryl på lærred, raffineret kombineret med flader af håndgjort papir.  Kombinationen tillader Mona Thys mange eksperimenter med gamle maleteknikker, bl.a. decoupage, krakelering og patinering, der således kommer til deres fulde ret i værkernes fine detaljer.

Mona Thy giver sine værker et skær af patina ved at bruge usædvanlige redskaber som antikke indiske trykklodser og sandpapir.  Man følger sig virkelig hensat til fjern, uspoleret og uendelig beroligende fortid i selskab med hendes spændende og smukke billeder.