KIG IND
Nørager Kultur-
og Medborgerhus

Kunstudstillinger


Kunstudstilling den 27. februar - 27. april 2011
med Egon Lehmann Mikkelsen og Ulla Aaen

Fernisering:   Der er fernisering på udstillingen søndag, 27. februar  2011 kl. 15.00.                                    
Udstillingen er åben:   Mandag, tirsdag og torsdag kl. 14 - 16.

Billedkunstner Egon Lehmann Mikkelsen
Egon Lehmann Mikkelsen bor i Brejning ved Børkop.
Han er uddannet lærer med billedkunst som linjefag, og han har senere gået 4 år på Aarhus Kunstakademi.
Det betyder, at han gennem mange år har beskæftiget sig med billedkunst i en eller anden form - enten som underviser i faget af både børn og voksne eller som udøvende kunstner.

Han har arbejdet med grafik og skulpturer i forskellige materialer, men først og fremmest er det maleriet, som giver de største udfordringer.
I de senere år er det naturen og landskabet, der har haft hans største interesse, og som udtrykkes i en ekspressiv, fabulerende form, hvor farver, former, linjer og strukturer blandes med fantasi og følelser.

Egen Lehmann Mikkelsen har haft en lang udstillingsrække over hele landet, heraf flere censurerede. Medlem af "Sisyfosmalerne" i Aarhus.
Hjemmeside: www.mik-art.dk


Maleri af Egon Lehmann Mikkelsen



          Keramik af Ulla Aaen


Keramiker  Ulla Aaen
Ulla Aaen bor i Hune ved Blokhus ved den nordjyske vestkyst.
Aaen og Nielsen Keramik består af ægteparret Ulla Aaen og Henrik Nielsen.  De arbejder i stentøj, hvilket bevirker at de færdige produkter kan stå udendørs og klare at gå i opvaskemaskinen.

De spænder vidt i deres produktion, men på udstillingen i Kig Ind har de valgt at vise især relieffer og dyretrofæer.
Kander og fade har de også med, men her er lagt vægt billedlig dekoration.
Det overordnede tema for deres keramiske produktioner er altid livsglæde og dyr.  De kreerer hele tiden nye ting, så derfor kan du blive ejer af en Aaen og Nielsen keramikting, der kun findes i et eksemplar.

Ulla Aaen har deltaget i mange udstillinger både på gallerier og i kunstforeninger.