KIG IND
Nørager Kultur-
og Medborgerhus

Kunstudstillinger


Kunstudstilling den 06. marts - 03. maj 2016
med Christian Sundgaard og Laura Larsen

Fernisering:   Der er fernisering på udstillingen søndag, 06. marts 2016 kl. 15.00.  
                                    
Udstillingen er åben:   Mandag kl. 10-16, tirsdag og torsdag kl. 09-12

Fotograf Christian Sundgaard
Christian Sundgaard bor i Ørum ved Tjele.
Han er buschauffør men har fotografering som hobby.
Han har stor glæde ved at fotografere, og glæden blev ikke mindre, da han i 2005 erhvervede et spejlreflekskamera.

Opmuntret af billedkunstnere udstillede han første gang sine billeder på Åbne Atelier Døres sommerudstilling i Viborg i 2014.

Christian Sundgaards billeder er fra naturen, dyrebilleder, motorsport, busser, portrætter samt billeder af brød eller kager.

Hjemmeside: http://csundgaard.dk/foto

 

Foto Christian Sundgaard



Taske i patchwork af Laura Larsen

 

 


Laura Larsen, patchwork
Laura Larsen bor i Aabybro.

Hun er uddannet folkeskolelærer med bl.a. håndarbejde som linjefag. Hun fik en skabertrang i vuggegave , og den har ført mange grene med sig.

I 1995 kastede hun sig over traditionel patchwork, og i 2007 faldt hun over de første stoffer med skrift eller store motiver, så derved tog det en ny drejning.

Arbejdet med de forskellige stoffer gav inspiration til også at sy tasker. Processen med at få de grove og de fine stoffer til at spille sammen er spændende.