KIG IND
Nørager Kultur-
og Medborgerhus

Kunstudstillinger


Kunstudstilling den 03. maj - 27. juni 2013
med Birgith Villadsen og Tine Faurholdt

Fernisering:   Der er fernisering på udstillingen fredag den 03. maj 2013 kl. 16.00.  
                                      
Udstillingen er åben:   Mandag kl. 10-16, tirsdag og torsdag kl. 09-12

Birgith Villadsen - billedsyning
Hendes kunstværker er fremstillet på en hel speciel måde. Hun har altid været interesseret i håndarbejde - at lave noget med hænderne og være kreativ.

Alle hendes billeder er bygget op af stof og stoflige materialer i alle udformning - lige fra de helt fine til de grove.
Ud over stof bruger hun også andre materialer i billederne f.eks. løgposer, papir, garn, plastik og andet, der kan sys igennem på
en maskine.

Farver har stor betydning for Birgith Villadsen, og hun blander
dem gerne uden begrænsning. Hun bruger mange gennemsigtige stoffer, hvor farverne nemt lader sig blande og ændre, når de lægges ovenpå hinanden.

Motiverne kommer først til syne, efterhånden som arbejdet skrider frem - lag på lag.
Materialerne sammensat på denne måde giver en spændende effekt, men hun kender ikke resultatet på forhånd, før symaskinen har afsluttet sit arbejde.

Der venter gæsterne i Kig Ind en stor oplevelse, når Birgith Villadsen kommer fra Thyholm med sine billedsyninger.

Hjemmeside: www.bv.billedsyning.dk  

Stofbillede af Birgith Villadsen


  Maleri af Tine Faurholdt
 


Tine Faurholdt -
malerier
Tine Faurholdt bor i Nibe, og hun deltager med akryl malerier.

Hun har siden barns ben leget med blyant og pensler - deltog i sin første kunstudstilling i 10-års alderen. Det var en udstilling i "Huset i Hasserisgade", og hun blev tilbudt 500 kr. for sit maleri, men takkede nej. Hun var bange for at fortryde salget, da maleriet betød meget for hende.

I forbindelse med sin uddannelse gik hun bl.a. et år på Aalborg Kunstskole, hvor tegneteknikker, croquis og oliemaling blev udforsket. Hun fik eksamen som designmager og arbejder nu som grafisk designer.

I 2006 startede Tine et online galleri, og hun har siden udstillet på forskellige gallerier, i banker m.v.

Hendes motiver og farver spænder vidt - med en forkærlighed for farver, lys og bevægelse. Hun vil også gerne, at malerierne får folk til at trække på smilebåndet og føle sig godt tilpas.

Hjemmeside: www.gallerifaurholdt.dk