KIG IND
Nørager Kultur-
og Medborgerhus

Kunstudstillinger


Kunstudstilling den 06. januar - 27. februar 2013
med Mette Lykkegaard Søskov og Ulla Laier

Fernisering:   Der er fernisering på udstillingen søndag, den 06. januar 2013 kl. 15.00.  
                                   
Udstillingen er åben:   Mandag kl. 10-16, tirsdag og torsdag kl. 09-12

Billedkunstner Mette Lykkegaard Søskov
Mette Lykkegaard Søskov deltog for nogle år siden i Kig Ind med keramik og smykker. Hun er uddannet dels som pottemager og på Seminariet for Håndværk og Design i 1999.
Hun åbnede i 2005 "Lykkeler": Værksted og galleri i Øster Brønderslev.

Mette Lykkegaard Søskov har nu også kastet sig over malerkunsten.
Hun har efterhånden gjort maleriet til en stor del af sit arbejdsområde.
Billederne er skabt med lette legende streger, farve og komposition i et livligt samspil. Det bliver især disse nye malerier, vi får at se i Kig Ind.

Mette Lykkegaard Søskov arbejder dog stadig med unikke keramiske fade, blomstrende skåle og vaser samt relieffer med fabulerende udtryk.
Også designsmykkerne er på hylderne i form af lette blomsterøreringe, farverige brocher samt fingerringe i porcelæn og sølv. 

De senere år har Mette især været optaget akrylmaleri på lærred.

Hjemmeside: www.lykkeler.dk 

Maleri af Mette Lykkegaard Søskov



 Maleri af Ulla Laier

 


Billedkunstner Ulla Laier
Ulla Laier bor i Beder ved Aarhus. Hun er uddannet socialpædagog fra Aalborg Seminarium. Desuden har hun årskursus i Kultur og Æstetik ved Danmarks Lærerhøjskole.
Gennem en del år har Ulla Laier udviklet sin malerkunst, dels ved studier på Aarhus Kunstakademi og dels ved deltagelse i flere kunstnergrupper.

Malerierne, som er varierende i størrelse, er malet med akryl på lærred med pensel og spartel, som giver værkerne en dybere struktur og stoflighed.

Motiverne er ofte inspireret af det islandske landskab, som hun flere gange har betragtet og nydt fra hesteryg. Også Nepal yder en vis fascination, og her skildres folks levevis og kultur samt de særegne farver i Himalayas bjerge. Værkerne "Tea Time" og "Trængsel Kathmandu" blev fremhævet på den censurerede udstilling i Struer i 2012.