KIG IND
Nørager Kultur-
og Medborgerhus

MUSIK-TEMA-AFTEN

JOHN MOGENSEN AFTEN
v. Flemming Baade

Koncert med spisning

Fredag den 29. september 2017 kl. 18.30
 

I løbet af aftenen vil musiker og troubadour Flemming Baade tage os med på
en rejse sammen med John Mogensen.

Vi spiser John Mogensens livretter, dansk bøf og æblekage, hører om hans spændende,
men korte liv - synger nogle af hans bedste sange samt danser til hans allerbedste hits.

John Mogensen blev kun knap 49 år gammel, men nåede en status som stor kunstner i Danmark.
Selv om det er mange år siden han døde, lever hans sange endnu i fuld vigør.

John Mogensen havde en lang musikalsk karriere i bl.a. Four Jacks, som han startede og var leder for.
Derefter fulgte nogle hårde år i livets skole som omrejsende musiker,
inden han brød igennem på dansktoppen.
Folk tog ham hurtigt til sig som den provokerende sanger, der turde sige nogle sandheder.

John Mogensen var et meget musikalsk og poetisk begavet menneske.
Desværre led han af sceneskræk, og dette sammen med hans hårde livsstil med alkohol,
røg og god mad var sikkert med til, at han døde i en alt for tidlig alder.

                            
                                                 Aftenen starter med spisning!

Tag naboer, venner og bekendte med til en hyggelig aften i Kig Ind!

Entre inkl. mad:
200 kr.
HUSK forsalg: www.himmerlandsbilletten.dk eller Nørager Bibliotek tlf. 99887720