KIG IND
Nørager Kultur-
og Medborgerhus

Nyt initiativ

Motion - samvær - café for kræftramte
Hver onsdag fra kl. 9.30 - 12.00 i salen


Et tilbud om forebyggende fysisk træning og sociale aktiviteter for dig som har eller har haft kræft.
Holdet er startet på baggrund af initiativ fra frivillige kræfter, der har indgået samarbejde med tre kommuners lokalforeninger under Kræftens Bekæmpelse, der også støtter organisatorisk sammen med de tre deltagende kommuner: Mariagerfjord, Vesthimmerlands og Rebild kommuner.

Motion - samvær - café
bygger på et fællesskab med ligesindede for at øge livskvaliteten og motivere til en aktiv og sund livsstil.  Et mødested, hvor miljøet, de fysiske rammer og de fysiske aktiviteter går op i højere enhed på en sådan måde, at der på én og samme tid er tale om et sted, der peger fremad i livet samtidig med, at det er OK at være påvirket af sin sygdom.
Aktiviteterne er tilrettelagt således, at du kan deltage på forskellige niveauer afhængig af lyst og fysisk formåen.  Træningen er 1½ time, men du bestemmer selv, hvor lang tid du har lyst til at træne.  Du kommer aldrig for sent, døren er altid åben.  Både mænd og kvinder er velkomne
De fysiske aktiviteter gennemføres af professionelle instruktører, derudover vil frivillige fra Kræftens Bekæmpelse være klar til at støtte op om aktiviteterne.

1. Helhedstræning.
Der  undervises i helhedstræning, koordination og kondition, derefter gode øvelser for nakke, skuldre, mave og ryg.  Der arbejdes med dybe åndedræt, og der afsluttes hver gang med afspænding.

2. Afspænding.
Afspænding øger det fysiske og mentale velvære, giver ny energi og beroliger sindet.  Hele kroppen arbejdes igennem, og derved opnås en større kropskontrol og øget bevidsthed.  Styrken, balancen og smidigheden udfordres, som derigennem vil forbedre konditionen og aflaste hjerte- og lungefunktioner.  Med fokus på åndedrætsøvelser og de fysiske øvelser forbedres kredsløbet.

3. Café
Efter træningen får vi kaffe eller te.  Cafeen er det sted, hvor der kan etableres netværk, og hvor der ind imellem vil være foredrag om aktuelle emner.
Cafeen drives af lokale frivillige fra Kræftens Bekæmpelse.

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gitte Steendahl       


Projektleder:   Gitte Steendahl. 
Gitte Steendahl er afspændingspædagog og tidligere kræftpatient. 

Instruktører: Gitte Steendahl og Sonja Larsen

Pris:
20,- kr. pr. gang til motion og afspænding - og 10,- kr. pr. gang til kaffe.

Påklædning og omklædning:
Vi anbefaler tøj, du kan bevæge dige i.  Der er mulighed for omklædning, og du må også gerne møde omklædt.   

Hvor og hvornår foregår det?
Nørager Kultur- og Medborgerhus KIG IND, Vestermarksvej 2, 9610 Nørager.
Hver onsdag fra kl. 9.30-12.

Forløb:
Du tilmelder dig ikke noget forløb - du kommer, når dine kræfter og ressourcer er til det - gerne hver onsdag.  Du er også velkommen til blot at deltage i Cafeen.  Det er din ægtefælle også.

Vil du vide mere:
Er dette noget for dig, eller har du spørgsmål til "Motion - samvær - café", er du velkommen til at kontakte Gitte Steendahl på tlf. 98 55 12 09.